Globale forhandlinger om plastforurening afholdt i Busan: Udfordringer og håb eksisterer samtidig
Globale forhandlinger om forvaltning af plastforurening afholdt i Busan: Udfordringer og håb eksisterer samtidig
Fra den 25. november til den 2. december 2024 blev den femte session i FN's mellemstatslige forhandlingskomité for plastforurening (INC-5) afholdt i Busan, Sydkorea, hvilket igen henledte global opmærksomhed på fremskridtene inden for forvaltning af plastikforurening. Selvom mødet i sidste ende ikke nåede frem til en juridisk bindende global traktat, ses processen stadig som et afgørende skridt hen imod den systemiske styring af plastikforurening på verdensplan.
Globalt fokus på Busan: Deltagelse af 178 lande
Konferencen samlede over 1.400 officielle repræsentanter fra 178 medlemslande sammen med mere end 2.300 repræsentanter fra mellemstatslige organisationer, FN-agenturer, NGO'er, den akademiske verden og medierne. Målet var at etablere en juridisk bindende international traktat, der dækker hele plastiklivscyklussen for at løse det stadig mere alvorlige problem med global plastikforurening.
Plastforurening er blevet den tredjestørste globale miljøkrise efter klimaændringer og tab af biodiversitet. Data viser, at der produceres over 400 millioner tons plastik på verdensplan hvert år, med næsten en tredjedel forkert forvaltet, som i sidste ende flyder ud i oceaner, floder og jord, hvilket udgør en alvorlig trussel mod økosystemer og menneskers sundhed.
Betydelige forskelle i nøglespørgsmål
Mens alle nationer er enige om målet om at reducere plastikforurening, er der stadig betydelige forskelle med hensyn til specifikke styringsforanstaltninger, hvilket fører til langsomme fremskridt i forhandlingerne.
Grænser for plastproduktion
Dehøjambitionskoalition, herunderDen Europæiske Union, Den Afrikanske Union, Canada, Japan og mere end 100 andre lande, går ind for at begrænse plastproduktionen ved kilden og opstille globale reduktionsmål. De hævder, at kun ved at kontrollere plastproduktionen, kan forureningen fundamentalt bremses.
På den anden side,lande med lave ambitionersom f.eksSaudi-Arabien, Rusland, Iran og Indiener imod produktionsgrænser og mener, at indsatsen i stedet bør fokusere på at forbedre affaldshåndtering og genbrugssystemer for at undgå økonomiske forstyrrelser og negative påvirkninger af den petrokemiske industri.
Regulering af farlige kemikalier og mikroplast
Der er betydelige uenigheder mellem udviklingslande og udviklede lande om reguleringen af farlige kemikalier i plastprodukter og mikroplastikforurening. Nogle udviklingslande bekymrer sig om, at alt for strenge miljøstandarder vil øge produktionsomkostningerne og påvirke genbrugsplastindustrien negativt.Finansiering og teknologiske støttemekanismer
Et andet centralt stridspunkt er økonomisk støtte. Udviklingslande kræver økonomisk og teknisk bistand fra udviklede lande til at håndtere plastikforurening, idet de argumenterer for, at historiske emissionsansvar bør overvejes for at sikre fair og retfærdig global styring.
Konferenceresultat: Ingen aftale nået, men et grundlag for samarbejde styrket
Efter en uges intense forhandlinger lykkedes det ikke INC-5 at nå til enighed om den endelige tekst, men resulterede i oprettelsen aftredje udkast til formandens tekst. Deltagerne blev enige om at afholde den næste forhandlingsrunde i 2025 for at fortsætte drøftelserne om uløste spørgsmål.
Ved afslutningen af mødetInger Andersen, administrerende direktør for FN's miljøprogram (UNEP),udtalte:
"Den globale forpligtelse til at tackle plastikforurening er klar og ubestridelig. Selvom der ikke blev opnået en endelig aftale på dette møde, viste repræsentanter fra alle nationer en stærk vilje til at samarbejde og løse udfordringer. Dette er et vigtigt skridt i retning af global styring."
Svar fra miljøorganisationer og industri
Miljøgrupper udtrykte skuffelse over det ikke lykkedes at nå til enighed. Greenpeace understregede, at den globale plastikforureningskrise er presserende og opfordrede til stærkere politikker og klare forpligtelser til at reducere produktionen fra regeringerne.
I mellemtiden gav flere multinationale selskaber udtryk for deres støtte til traktatprocessen.IKEA, Unilever, Walmart,og andre store globale forbrugermærker opfordrede til, at den fremtidige aftale skullekrav om, at mindst 30 % af plastemballagen skal være lavet af genbrugsmaterialerog etablere et samlet genbrugssystem for at fremme en cirkulær økonomi.
Busan-mødets betydning for genbrugsplastindustrien
På trods af de udfordrende forhandlinger sendte Busan-mødet et positivt signal—global opmærksomhed på styring af plastforurening fortsætter med at stige, hvilket skaber hidtil usete muligheder for genbrugsplastindustrien.
Efterhånden som globale politikker bliver strengere,brugen af genanvendelig og genbrugsplast er ved at blive en ustoppelig trend. Når traktaten er afsluttet, forventes den at køreøget efterspørgsel efter genanvendt plast globalt, ansporer fremskridt inden for genbrugsteknologier og fremmer udviklingen af grønne forsyningskæder.
Industrieksperter foreslår, at i forventning om kommende politisk pres og markedsændringer,genbrugsplastvirksomheder verden over bør proaktivt forberede sig ved at forbedre produktkvaliteten og forbedre certificeringssystemerne, som f.eksGRS (Global Recycled Standard) certificering og TC (Transaction Certificate) udstedelse.
